-
Opmåling
Jakkesættet er smidt på, og du er klar til en festlig anledning. Men dit jakkesæt i standardmål klemmer og føles ikke behageligt – også selvom det er blevet rettet til. Kender du til det problem, får du løsningen med vores målsyede jakkesæt.
Hos Sjölin køber du ikke stangvarer, der skal fitte alle, men som ikke fitter nogen. Du får skræddersyet tøj nøjagtigt efter dine personlige mål og ud fra et unikt mønster, som kun dit jakkesæt har. Det er afgørende for et velsiddende jakkesæt eller skjorte, som du føler dig komfortabel i.
For at sikre at du får et jakkesæt, der er som skabt til dig og din krop, måler vi dig fra top til tå. Ud fra 23 mål på din krop bliver dit jakkesæt syet med perfekt pasform til præcis din kropstype – uanset hvordan højde og drøjde ser ud.
-
Lad os komme tæt på dig
Når vi tager dine individuelle mål, er det en fordel, at du ikke har løstsiddende tøj på. Kan vi komme så tæt ind på din krop som muligt, får vi de bedste og mest præcise mål. Løse joggingbukser eller en tyk sweater gør det sværere at måle. Derfor er det langt bedre, at du eksempelvis kommer i velsiddende jeans og en t-shirt.
På den måde kan vores opmålere få det bedste billede af din krop. Det er afgørende for det endelige resultat.
Under opmålingen tager vi altid højde for det fit, du føler dig bedst tilpas i. Men du får også altid vores professionelle rådgivning til, hvordan jakkesættet bedst komplementerer din krop. Sammen finder vi frem til dine ønsker og behov.
-
Opmåling er 99% af det perfekte fit
Når vi måler din krop på alle ledder og kanter, er du godt på vej til at få det perfekte jakkesæt til dig. Alligevel ved vi også, at der undervejs kan ske ændringer.
Ønsker du at korte lidt af bukserne for at give sættet et mere friskt udtryk? Skal jakken sidde tættere eller løsere, enten fordi du har tabt dig eller taget på – eller bare fordi du ønsker et andet fit?
Uanset hvilke tilretninger du ønsker, kan dit jakkesæt altid justeres, så det kommer til at matche dine ønsker 100%. Hos Sjölin får du tilpasningsgaranti – det betyder, at enhver justering af dit jakkesæt er inkluderet i prisen.
Vi samarbejder med de bedste lokale skræddere. Og hvis du ønsker at få dit skræddersyede jakkesæt rettet til, giver vi dig en skrædderseddel med ud ad døren. Den viser du hos skrædderen, som sammen med dig finder frem til de nødvendige tilretninger.
Det er din garanti for, at du får et velsiddende jakkesæt, der opfylder alle dine ønsker.